
Lad det være sagt med det samme. The Dark Knight er en rigtig god film, måske en af de bedste actionfilm der er lavet.
Og stærkt besat på alle bærende poster med skuespillere i topklasse, der lever op til deres absolut bedste.
Christian Bale levendegør Batman i hans tvetydige rolle, der både inkluderer toptrænet kampsport og weltschmerz, handlekraft og opgivelse.
Over for ham står Jokeren, spillet suverænt af netop afdøde Heath Ledger. Hans figur lægger alen til Jack Nicholsons sataniske klovn i Tim Burtons "Batman" (1989) Hvor Jack var....ja, Jack i karnevalskostume giver Heath Ledger sin Joker-figur mere dybde. Han er livsfarlig og reelt skræmmende. Han har intet til overs for planer, rigdom og magt som sådan. Han er, med egne ord, som hunden der jager biler. Eller som Michael Caines butler Alfred udtrykker det efter mindet om oplevelser i Sydøstasien, "nogle ønsker bare at se verden brænde".
En anarkist, og dertil en følelseskold en af slagsen. På flere måder en beslægtet til Alex de Large i "A Clockwork Orange" (1971)
Omkring de to optræder bl.a. Gary Oldman, Michael Caine, Morgan Freeman og Aaron Eckhardt, alle fremragende.
Filmen er mørk på det indre plan, men i sine urbane scenarier er den knapt så gotisk i sit udtryk som forgængeren; men netop et meget nutidigt "normalt" Chicago gør historien så meget mere "troværdig" og dermed også mere skræmmende end f.eks. Tim Burtons sædvanlige blåtintede glatte overnaturlige gotik, han mere eller mindre gentager i alle sine film. Et udtryk, der er pænt at se på, men som i virkeligheden ikke kradser ret meget i overfladen.
Et af filmens store temaer er er spørgsmålet om retsprincipper, selvtægt og skyld.
Det er den moderne stats dilemma. Som Søren Vinterberg i Politiken påpeger: Skal man "...overholde retsstatens principper – og bukke under? Eller overleve ved at bryde reglerne, ligesom modstanderen? "
Batman er, når alt kommer til alt, denne selvtægtsmand, der sætter målet over vejen, og som sådan er han eftersøgt som statsfjende, da et moderne samfund ikke har plads til denne tankegang. Også blandt hans allierede er der tvivl. Da Batman slår til lyd for et overvågningssamfund vakler kun Morgan Freemans Lucius Fox, der ikke vil spille med.
Jokeren derimod er ligeglad med hævn, selvtægt og "planer", men er mere interesseret i sit eget anarki, og derfor ønsker Jokeren ikke at stræbe den kappeklædte efter livet. Som han selv udtrykker det: " "I don't want to kill you, You complete me." Figurerne kompletterer hinanden. Uden Batmans konservative insisteren på det godes sejr over det onde giver Jokerens anarki ingen mening. Og dermed bliver Batmans og Jokerens kamp en evig kamp. (nu må vi se hvordan de klarer den uden Ledger)
Heath Ledgers død har fyldt meget i hypen omkring filmen, og derfor er den anden "skurke"-figur blevet nedtonet, nemlig Harvey "Two-Face", der mere end nogen personificerer det godes ultimative hævn over det onde, hjulpet på vej af sin mønts aleatoriske justits. Og Aaron Eckhardt har den Glitterik Smørhår-agtige fremtoning, der trækker hans forvandling så meget skarpere op.
Tanken om selvtægt ligger også lige under overfladen hos dele af civilbefolkningen. Scenen med de to sprængningstruede færger er i den henseende god at få forstand af. Gå ind og se den, Pia!
Eksplicit rå vold i større mængder er ikke mig, og det er det element alene, der trækker en stjerne ned hos mig. Men som et narrativt element, iscenesættelsen af Jokerens sind, fungerer den naturligvis, ganske som i førnævnte A Clockwork Orange.


